Tour de Øl er til dem, der gerne vil fejre at årets Tour de France er startet, men ikke rigtig gider at se det i fjernsynet.
Inden Touren starter, aftaler man hvor mange etaper man vil køre (der køres omkring 20 etaper i det rigtige Tour de France, men læs nu lige reglerne helt igennem, inden i beslutter jer). Derefter beslutter man hvor lang tid en etape tager (vi foreslår mellem 8 og 12 minutter – eller at give etaperne forskellig længde.). Der bliver nu sat en timer eller et æggeur på det aftalte antal minutter, etapen varer.
Når timeren startes, er etapen sat i gang. Nu gælder det så om at drikke sin øl, inden tiden går ud – hvis ikke du når det, udgår du af Touren. Hvis du når at drikke din “Etape-øl” kommer du i mål med Feltet.
Under hver etape kan du også gå i udbrud; Dette gør du ved at drikke din Etape-øl OG drikke flere øl bagefter. Disse øl kaldes Udbruds-øl. Du kan derfor komme foran feltet, og dermed måske få den gule førertrøje. Men husk at du skal gennemføre Touren også – altså drikke en Etape-øl, uden at falde for tidsgrænsen, for hver etape.
Når timeren ringer, er etapen slut og den gule førertrøje gives til den førende rytter og timeren bliver sat på ny. Er der to ryttere der har lige mange Etape- og Udbruds-øl, er det rytteren der har drukket mest af den øl han/hun er igang med. Er dette heller ikke til at måle, er det rytteren der først åbnede den seneste øl han/hun sidder med, der får førertrøjen på næste etape.
Når alle etaper er “kørt” kåres den person der har drukket alle Etape-øl og flest Udbruds-øl, som den endelige vinder. Er der lighed mellem flere personer, kan man køre en Enkeltstart.